Annonce

Annonce

Brev:

Vegetar, mælk og søvn


4. juni 2021

Alder:
8 mdr.

Vegetar, mælk og søvn

Hej Helen

Jeg har lidt forskellige spørgsmål, jeg håber du kan svare mig på :)

Min datter bliver 8 mdr. lige om et par dage. Hun er i fin trivsel, både vægtmæssigt, adfærdsmæssigt, udviklingsmæssigt osv.

Dog er jeg stadig lidt forvirret over hvordan vi bedst muligt sørger for, at hun får den mest mulige optimale kost, idet jeg og min kæreste er vegetarer. Dvs. vi spiser hovedsageligt vegetarisk, men også fisk til frokost i form af makrel og torskerogn.

Spørgsmål kommer her - Kost:
- Hvordan kan en dags måltider se ud for en vegetarbaby, så hun bliver godt dækket ind?
- Hvor meget protein skal en baby have pr. dag? Skal hun fx have protein til HVERT måltid i form af fx bønner/linser eller er det ok kun til aftensmaden?
- Må en baby på hendes alder godt få falafler eller er skorpen for hård?
- Skal hun egentlig have B12? Vi tager selv B12 via en smeltetablet ca. hver anden dag, men hvordan hænger det sammen for en baby? Jeg ammer hende ca omkring 4 gange i døgnet, hvor hun vel også får noget gennem mælken, men nogle gange får hun også MME.
- Skal hun også suppleres med ekstra jern?

- Så er jeg også lidt nysgerrig på, at du skriver i din bog at hun skal have frisk frugt i hånden. Men skal det så være kogt, for er der ikke risiko for kvælning hvis hun bare får et "råt" stykke pære i hånden?
- Hvis hun ikke gider spise noget af et måltid, springer man det så bare over, eller skal hun have mælk i stedet, selvom vi er i gang med at drosle lidt ned på amning, idet hun bliver ældre?
- Hun sover ofte lang formiddagslur på terrassen et par timer - skal hun så have formiddagsmad eller frokost når hun står op, hvis kl. er omkring 11? Er bange for om hun får for få måltider, hvis jeg skipper et mellemmåltid?

Det var mine spørgsmål om kost! ...


Annonce

... Beklager der er mange, men har gået og været i tvivl om de her ting længere tid, så synes det var bedre at få dem alle sammen samlet :)

Spørgsmål - Amning:
- Du skriver i din bog, at det er normalt man ammer ca. 3 gange i døgnet, når baby er 8 mdr. Jeg tror vi ammer ca. 4 gange, måske nogle gange 5, hvis hun har en dårlig dag. Jeg vil rigtig gerne være færdig med at amme, når hun er omkring 10-11 måneder, da hun skal starte i dagpleje og jeg på studie og synes det er meget energikrævende, når man også skal sørge for alle madmåltiderne om dagen. Hvordan drosler man ned på amningen? Er det meningen det skal komme naturligt fra hendes side af, eller er det mig der aktivt skal skære et måltid væk? Fx plejer hun at få mælk kl. 11 om aftenen og 05 om morgenen. Hvis jeg gerne vil have amningen væk om morgenen, hvordan gøres det så mest hensigtsmæssigt? :)

- Maya græder tit 2-3 gange omkring kl. 02/03, enten fordi hun har tabt sutten eller af andre grunde, vi ikke kan regne ud, udvikling måske. Kan der ellers være andre grunde til det her omkring 8 mdr. alderen? Vi tjekker ofte for tænder, men der er ikke noget på vej lige pt.

Kan jeg hjælpe hende med at sove bedre, så vi begge får mere sammenhængende søvn? Har overvejet om det vil hjælpe at vænne hende af med sutten om natten, da den godt kan virke nogle gange som et forstyrrende element. Hvordan gør man det mest skånsomt, og tænker du at det er ok, eller ikke hensigtsmæssigt?

Jeg er ofte meget træt om dagen, og har ikke meget overskud, og det er ved at blive for meget for mig, så vil jeg vil rigtig gerne finde en god løsning snarest muligt, da min hjerne er ved at blive bims af den manglende sammenhængende søvn..

Håber meget at du kan svare på mine spørgsmål.

God dag til dig.

Med venlig hilsen
Emilie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce